Velkommen til Assens Musikskoles nye souschef
Jeg kan med stor begejstring fortælle, at et enigt og bredt sammensat ansættelsesudvalg har peget på Anne Lene Hagedorn Christiansen som ny souschef i Assens Musikskole. I sin nye stilling kommer Anne til at arbejde for et samfund med musik, nærvær og samvær, og bliver en del af det lederteam, som skal skabe de bedste muligheder for at vores medarbejdere kan lykkes med det.
Baggrund
Anne kommer til Assens Musikskole med en række kvalifikationer og erfaringer, som har skabt resultater i Nordfyns Musikskole, og som vi har set brugt med overblik og naturlighed i ansættelsesprocessen.
Anne har taget en projektlederuddannelse i Nordfyns Kommune og brugt den til at drive musikskolens tilbud til dagtilbudsområdet frem mod en historisk aftale, hvor alle børn i kommunale dagtilbud får et musikforløb hvert år.
Derudover har Anne været teamkoordinator, hun har massiv undervisningserfaring og indblik og erfaringer ift. det politiske niveau.
Anne er 45 år og bor i Verninge. Hun er uddannet cand.musicae klassisk musiker/musikpædagog med hovedfaget basun fra Det Fynske Musikkonservatorium.
Anne tiltræder 1. aug.
Kontaktinfo
Anne får sin daglige gang i musikskolens administration på Tobaksgaarden samt i hele kommunen.
Mail: anhac@assens.dk
Tlf.: 64 74 69 01
På vegne af ansættelsesudvalget
Venlig hilsen
Troels Aarøe Nissen
Musikskoleleder