Coronasituationen: Undervisning og aktiviteter
Opdateret 27.5.2020: Musikskolen genåbnede 27.5.2020 for størstedelen af undervisningen.
Status
Historik
- Jf. myndighedernes udmelding den 11.3.2020 skal offentlige, indendørs kulturinstitutioner lukke. Dette omfatter Assens Musikskole.
- Derfor er undervisningen i sin almindelige form ændret til fjernundervisning.
- Vore aktiviteter såsom koncerter, arrangementer og lignende er også aflyst. Vi er i fuld gang med at tilrettelægge en række af aktiviteter, som kan motivere eleverne, når de igen må møde op i musikskolen. Elevens lærer kan oplyse om hvordan konkrete arrangementer frem til sommerferien gentænkes, flyttes eller aflyses.
- Musikskolen inviterer alle elever til at deltage i en unik fælles komposition kaldet LydByggeriet. Alle kan bidrage. Se præsentationsvideo og info om LydByggeriet her.
- Offentligt ansatte skal arbejde hjemmefra.
Opdatering pr. 6.4.2020:
Jf. udmeldingen fra statsministeret 6.4.2020 kan musikskolen fortsat ikke åbne for undervisningen i sin normale form. Derfor fortsætter vi med fjernundervisning/vejledning.
Opdatering 19.5.2020:
Læs musikskoleleder, Niels Thåstrups brev til alle elever og forældre her. Brevet handler om musikskolen i regeringens genåbningsplaner og mediebevågenhed.
Opdatering 22.5.2020:
Musikskolen genåbner 27.5.2020. Læs nyheden her.
Undervisning
- Musikskolens lærere fjernunderviste musikskolens elever. Det foregik på forskellige måder afhængig af alder, instrument og lærer. Nogle eksempler er video, Skype, øvelser, byg dit eget instrument m.m.
- Mange børn og unge brugte musikken og kontakten med musiklæreren som et kreativt frirum og inspiration midt i coronakrisen. Folkebladet lavede en fin artikel om Assens Musikskoles fjernundervisning på forsiden uge 13. Læs avisartiklen her.
Information
- I kan her på denne side se seneste overordnede status.
- Musikskolens lærere er i kontakt med hver enkelt elev om undervisning, øvning og engagement under coronasituationen.
Med venlig hilsen
Musikskolens ledelse
Oprindeligt opslag: torsdag den 12.3.2020 kl. 8.40
Opdateret 24.3.2020 kl. 14.15
Opdateret 10.4.2020 kl. 10.40 jf. pressemøde 6.4.2020
Opdateret 19.5.2020
Opdateret 27.5.2020