Nyheder

Blokfløjter? Her er en oplevelse, du aldrig har lagt ører til før!

Professionel koncert arrangeret af Assens Musikskole: CLASH & COMBI Flauti con Amore og Mariæ Matronae

Uanset om du har hørt massevis af blokfløjtekoncerter, eller aldrig har været til én eneste - så vil du høre musik, du ikke havde forstillet dig. Overhovedet!

Blokfløjten er et ikonisk instrument, der rummer store kontraster: størrelsen 16 cm til 2 1/2 meter, konstruktionen fra rund til firkantet, et historisk spand der rummer musik fra 800 år, særprægede tidlige "søster"- blæseinstrumenter som gemsehorn og pibgorns, et repertoire der spænder over alle genrer.

Flauti Con Amores dobbeltkoncert Clash & Combi rummer det hele.

I første halvdel præsenterer Mariæ Matronae musik fra år 800-1600 med besynderlige historiske fløjtetyper. I anden halvdel tager Flauti con Amore over og spiller ny, inciterende, effektfuld kompositionsmusik.

Flauti con Amore/Mariæ Matronae er de samme 4 fynske blokfløjtenister, med uudslukkelig kærlighed til instrumentet og usædvanlige måder at præsentere det på:

Jeanett Søfelde Thimm, Tine K. Skau, Kirsten Buskbjerg Lübker og Elisabeth Koch.

Entré: 58 for voksne. Gratis under 18 år

Billetter skal bestilles her

Vissenbjerg Kirke
Vestergade 6A, Vissenbjerg
Mandag den 15. november 2021, kl. 17.
Arrangør: Assens Musikskole
Koncerten er støttet af Assens Kommunes sommerpulje 2021.