2019 starter med spændende aktiviteter
Vi har en masse koncerter m.m. på programmet. Læs her om månederne januar, februar og marts.
Vi anbefaler at deltage i koncerter og aktiviteter ud over den ugentlige undervisning. Det er inspirerende, motiverende og lærerigt for eleverne. Desuden er det gratis. :-)
25/1 – 26/1 Musiklejr på Haarby Skole. Her kommer knap 40 tilmeldte børn i alderen fra 3.-5. klasse til at spille musik sammen, hygge sammen, spise og sove sammen.
2/2 – 3/2 Music Camp. I Tobaksgaardens suveræne rammer spiller unge fra 6. klasse og opefter sammen i bands. Der er god tid til at nørde, hygge og spille. Bandsne har overskrifterne: rock, hits og groovy funk.
23/2 Talentlørdag. Musikskolen har i samarbejde med de andre fynske musikskoler en talentlinje for de mest motiverede og initiativrige elever. De mødes en række lørdage i løbet af året. Læs mere om talentlinjen her – måske er det noget for dig eller dit barn.
28/2 Så Syng Da! Vi har en fin tradition i samarbejde med Tobaksgaarden. Vi bruger caféen til at skabe hyggelig stemning, og så er der fællessang på tværs af generationer. Det er altid ved fyraftenstid og varer 45 minutter. Smaddergod stemning og opløftende med fællessang. Slagets gang ledes af sangerinde Kristine Eiler Ernst og vi bliver altid akkompagneret på fin vis.
2/3 Fyns Klaverfestival. Dygtige klaverelever fra hele Fyn har sat hinanden stævne i Odense. Her er mulighed for at arbejde seriøst med et værk, præsentere det for dommere og publikum, få sin præstation bedømt og evt. vinde en pris.
4/3 Akustisk Hjørne nr. 1. Vi har to Akustiske Hjørner (koncerter på akustisk musiks præmisser). Den første laver vi med fællesspisning – alle tager en ret med til fælles buffet. Det giver en afslappet stemning for dem, der skal spille.
12/3 Forårskoncert på Aarupskolen. Her optræder musikskolens elever fra skolen samt skolens 3. klasser.
14/3 Den store slagtøjskoncert. Anders Kirk Pedersen og co. fylder multisalen på Vissenbjerg Skole med slagtøj og leverer vanen tro et festfyrværkeri af musik.
17/3 Klavermarathon. Tobaksgaarden fyldes af klaverelever, som denne dag vil spille for hinanden og publikum til fælles inspiration.
19/3 – 26/3 Skolekoncerter. Vi kommer til at spille for over 2.000 børn i skolerne rundt omkring i kommunen. En vigtig opgave, hvor vi giver børnene en bred musikalsk liveoplevelse med masser af kvalitet. Der er intime øjeblikke, numre med fuld skrald og så slutter vi med et fællesnummer, som publikum har øvet sig på inden koncerterne.
29/3 Blæs på Fyn. Blæserelever fra Fyn mødes til et kæmpe blæser-stævne i Årslev.
30/3 Kortur til Friedrichstadt. Hygge og gode oplevelser venter korpigerne. God tur! :-)