Hvad kan jeg gå til?

Violin

Violinelever i Assens Musikskole

Vidste du, at buen, som musikerne stryger violinens strenge med, er lavet af hestehår?

Violinen er det mindste instrument i familien af strygeinstrumenter. Derfor kan den også spille de højeste toner, og man hører tit violinen spille en smuk melodi.

Hør violinen i videoen her

Når du starter til violinundervisning, begynder du med basisundervisning i noder og teknik, og senere kan du vælge at specialisere dig inden for forskellige genrer. Violinen indgår i alle mulige forskellige musikalske stilarter fra klassisk til folk, pop, rock, jazz m.m. 

Efter nogen tid deltager du i sammenspil. Snak med din lærer om dine muligheder.

Vejledende fra 3. klasse - men alt efter modenhed og motivation kan du med fordel starte tidligere.

Du kan leje en violin af musikskolen. Det er en fordel, for violiner til børn findes i forskellige størrelser. Således sørger vi for, at violinen "vokser med barnet". Hvis du selv vil købe en violin på et tidspunkt, vejleder din lærer dig gerne.