Hvad kan jeg gå til?

Guitar

Mød vores guitarlærer, Frederik i videoen.

Guitaren bruges i mange slags musik: rock, pop, klassisk, jazz, blues, folkemusik m.v. Så når du pakker din guitar ud af tasken, kan du spille med på masser af musik. Det kan være dine yndlingsnumre på anlægget, du spiller med på eller i guitarorkestret eller et band, hvor I får musikken til at lyde fedt sammen. 

Du lærer at spille melodier, akkorder og at improvisere (lave dine egne melodier). Du lærer at spille efter noder og akkompagnere sange efter becifringer, så du er godt klædt på til at spille musik.

Guitaren kan indgå i mange slags sammenspil - både i og udenfor musikskolen.

Vejledende fra 3. klasse.

Elevkoncert i Assens Musikskole.