Hvad kan jeg gå til?

Basun

Kunne du tænke dig, at spille på et stort, smukt instrument, som ser ud som om, det er lavet af guld? -Så er basunen noget for dig!

Basunen er et meget udtryksfuldt instrument, og derfor kan du bruge den i mange stilarter. Basunen hører til i familien af messingblæsere, den kaldes også en trombone og så skinner den, når scenelyset rammer den.

For 400 år siden, var basunen et af de mest brugte blæseinstrumenter. Instrumentet er gennem tiden blevet brugt i mange stilarter.  For dig betyder det, at du kan spille både rytmisk og klassisk musik på basun.

Hvis du ikke har hørt et street band med basun spille techno før, så se en fed video her. (Basunen er i billedet på 0:30)

Det vil være helt naturligt, sjovt og lærerigt at spille med i et af musikskolens blæsersammenspil: blæserorkester, Jazzens Bigband eller indgå i vores samarbejde med Assens Harmoniorkester. Læs om blæsersammenspil her. 

Vejledende startalder: 3. klasse.

Du kan leje en basun i musikskolen.