Hvad kan jeg gå til?

Fra 4. kl. - Skoleorkester

Når du har gået i instrumentklasse på din skole, er du klar til at spille i skoleorkester!

I skoleorkesteret øver vi en gang om ugen lige efter skoletid. Vi spiller musik sammen på tværs af klassetrin, hygger os med musik og prøver en masse ting. 

Ud over at spille på dit eget instrument får du også mulighed for at prøve andre instrumenter . Vi bruger tid på at lytte til musik og snakke om, hvad der sker i den musik, vi lytter til.

Når vi har lavet et godt nummer og er klar til at fremvise det, spiller vi det for andre, om det så er til morgensamling på skolen eller til en af musikskolens koncerter.

Det koster 100 kr. pr. måned at være med i orkesteret.

Musikskoleelever, som har modtaget soloundervisning i mindst 1 år, kan deltage efter aftale med læreren. Det er gratis for musikskolens soloelever på instrument- og sangundervisning at tilmelde sig og deltage i orkesteret.

Du kan leje et instrument i musikskolen. Se her, hvilke instrumenter du kan leje.

 

Praktisk info

 

Lektionslængde: 45 minutter pr. uge

Varighed: fra august til juni 

Sæsonstart: Uge 34. Men du kan altid tilmelde dig musikskolen. Du får nærmere besked, hvis du kan starte i orkesteret.

Pris: Se vores prisoversigt her

 

Tid og sted

 

Tid og dag fastlægges og ses i dit skema og her på hjemmesiden senest fra midt i august.

Undervisningen ligger så vidt muligt lige efter skoletid på Peter Willemoesskolen.

Hvis du ønsker, at vi opretter et skoleorkester på en anden skole, kan du vise din interesse ved at tilmelde dig "Skoleorkester" og vælge "Ønsker til skoleorkester på andre steder". Så vil vi tage dit forslag med i vores planlægning. 

Foto: Troels Aarøe Nissen