Vejledende startalder
Den ideelle alder for at begynde at spille på et instrument varierer fra instrument til instrument og fra elev til elev.
Vores aldersangivelser er derfor kun vejledende.
For nogle instrumentgrupper er det for børn en fordel at starte på et basis-instrument, så man får et godt udgangspunkt for senere at spille det valgte instrument.
Det gælder f.eks. blokfløjte, som vi anbefaler, at du starter med, hvis du senere vil spille f.eks. saxofon, klarinet eller obo.
Alderstrinene herunder er vejledende, og i nogle tilfælde er det muligt at starte tidligere, hvilket afhænger af barnets motorik, modenhed, motivation og instrumentvalg samt af familiens mulighed for at støtte eleven.
Du er velkommen til at kontakte musikskolen eller læreren for mere vejledning. Det vil også være muligt at arrangere et møde mellem kommende elev med forælder og lærer, så I sammen kan tale om mulighederne.
Fra 3. kl.:
Basun
Blokfløjte (evt. fra 0. kl.)
Bratsch (evt. fra 0. kl.)
Cello (evt. fra 0. kl.)
Elbas
Eufonium
Guitar (evt. fra 2. kl.)
Harmonika
Horn
Klarinet (evt. fra 2. kl.)
Klaver (evt. fra 1.-2. kl.)
Kontrabas
Marimba (evt. fra 2. kl.)
Solosang (evt. fra 2. kl.)
Saxofon (evt. fra 2. kl.)
Steeldrums
Trompet (evt. fra 2. kl.)
Trommesæt (evt. fra 2. kl., evt. tidligere)
Tværfløjte (evt. fra 2. kl.)
Ukulele (evt. fra 1.-2. kl.)
Violin (evt. fra 0. kl.)
Fra 4. kl.:
Elguitar (evt. fra 2. kl.)
Fra 5. kl.:
Fagot (evt. fra 2. kl.)
Obo (evt. fra 2. kl.)
Solosang (evt. fra 3. kl.)
Fra 6. kl.:
E-musik og produktion
Kirkeorgel