2.-(3. kl.) - Musikværksted (fra sæson 2023-24)
For dig, der går i 2. klasse (evt. 3. klasse)
Udforsk musikkens verden, bliv bedre til at spille og få lyst til endnu mere musik!
På Musikværkstedet er det musikalske fællesskab og instrumentspil udgangspunktet for kreativitet, leg og læring. Vi udforsker musikkens forunderlige verden – instrumentspil, sammenspil, dynamik, puls og meget mere.
Du oplever, hvordan du selv spiller en vigtig rolle i musikgruppen, hvordan I kan løfte i fællesskab og I mærker succesen, når vi lykkes sammen.
Vi spiller på det eller de instrumenter, din musikskolelærer har med. Det er muligt at låne et instrument med hjem i en periode, så du kan øve dig. Det varierer på de forskellige undervisningssteder, hvilke instrumenter du præsenteres for og undervises i, fordi vores lærere har forskellige specialer.
Musikværkstedet er et rigtigt godt fundament at bygge videre på, hvis du vælger at fortsætte med musikken på dit yndlingsinstrument eller sang. Både fordi du vil have lært flere af musikkens byggesten at kende og fordi du har fået inspiration til at vælge det helt rette instrument for dig.
Som en del af vores "Musiktrappe" er Musikværksted det oplagte valg for dig, der har gået til Musik og bevægelse. Men du er meget velkommen på Musikværksted, selvom du ikke har gået til Musik og bevægelse.
Læs mere om "Musiktrappen" her.
Praktisk info
Aldersgruppe: 2. kl. - Du kan kun gå til Musikværksted i én sæson.
(Elever fra 3. kl. kan søge om ledige pladser og i nogle tilfælde kan elever fra 1. klasse også deltage).
Holdstørrelse: 4-7 elever.
Varighed: 45 minutter pr. gang.
Tidspunkt: Normalt i SFO-tiden.
Startuge og gratis prøvegange: I 2023 starter undervisningen i uge 34, og vi tilbyder gratis prøvegange i uge 34 og 35 i 2023. Tilmeld dig via vores webtilmelding hurtigst muligt og senest 17. august 2023 for at være med i de gratis prøvegange. Tilmelding er nødvendig.
Fortrudt tilmelding: Så send os en mail senest søndag 3. september 2023 på musikskolen@assens.dk og bed om udmeldelse. Ellers er din tilmelding bindende for minimum 1 rate fra dato for udmeldelse. (Se vores regler for udmeldelse og brug af sikker mail på siden "Regler og vilkår").
Pris: 10 opkrævninger på hver 100 kr. Opkrævning sker automatisk én gang pr. måned via betalers Digital Post/E-boks/mit.dk
På den første rate opkræver vi et tilmeldingsgebyr på 50 kr. (Det opkræves kun én gang pr. elev pr. sæson).
Rate 1 og rate 2 opkræves samlet til betaling 1. oktober.
Læs om vores regler og vilkår her
Særligt for soloelever: Du kan tilmelde dig Musikværksted, og så bliver du tilbudt at være med fra slutningen af september helt gratis, hvis der er en ledig plads!
Ønsker til andre steder med Musikværksted
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har ønsker om hold andre steder end dem, vi udbyder. For at vise interesse kan du via vores webtilmelding tilmelde dit barn til vores opsamlingsliste og gerne skrive i kommentarfeltet i tilmeldingen, i hvilket lokalområde I ønsker undervisning.
I er ikke bundet af tilmeldingen. I hører fra os, så snart vi kan tilbyde et hold og kan så herefter afgøre, om I vil tage imod pladsen.
Tilmelding
Tilmeld dig via vores webtilmelding. Du kommer til tilmeldingssiden ved at trykke på den orange bjælke nedenfor.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding!
Tilmelding i løbet af sæsonen
Du kan altid tilmelde dig i løbet af sæsonen – altså også efter de gratis prøvegange i uge 34 og 35. Så ser vi, om der er plads på holdet og om der er mulighed for, at du kan starte. Ellers står du på vores opsamlings-/venteliste, og så kontakter vi dig, så snart der bliver en ledig plads.
Prisen reguleres i forhold til din startdato.
Andre tilbud til dig i 2. kl.
Der kan i nogle tilfælde være mulighed for, at elever fra 2. kl. kan deltage på solofag og gruppeundervisningsfag.
Læs mere på siden "Hvor gammel skal/kan man være?"