Hvad kan jeg gå til?

2.-(3. kl.) - Instrumentværksted

"Klar til instrumenter!"

 

For dig, der går i 2. klasse (evt. 3. klasse)

Instrumentværksted er endnu et trin på musiktrappen, og her kommer du til at møde flere instrumenter - nemlig nogle af dem, du senere kan gå til soloundervisning i.

Det varierer på de forskellige undervisningssteder, hvilke instrumenter eleverne præsenteres for og undervises i, fordi vores lærere har forskellige specialer.

På nogle af instrumentværkstederne fordyber du dig i en enkelt type instrument. Disse instrumentværksteder kalder vi f.eks. "Strygerværksted". Det kunne også være et guitarværksted eller et blokfløjteværksted eller et andet værksted. Du kan skrive ønsker til værksteder i kommentarfeltet i tilmeldingssystemet.

Det er muligt at låne et instrument med hjem i en periode, så du kan øve dig.

Instrumentværkstederne er en forsmag på at gå til solo- eller gruppeundervisning, som typisk starter fra 3. klasse.

Ledige pladser på Instrumentværksted kan søges af elever i 3. klasse, og på enkelte hold er der mulighed for, at elever fra 1. klasse kan deltage.

Læs mere om "Musiktrappen" her.

Praktisk info


Aldersgruppe:
2. kl. - Du kan kun gå til Instrumentværksted i én sæson.
(Elever fra 3. kl. kan søge om ledige pladser og i nogle tilfælde kan elever fra 1. klasse også deltage).

Holdstørrelse: 4-7 elever.

Varighed: 45 minutter pr. gang.

Tidspunkt: Normalt i SFO-tiden.

Startuge og gratis prøvegange: I 2022 starter undervisningen i uge 34, og vi tilbyder gratis prøvegange i uge 34 og 35 i 2022. Tilmeld dig på vores webtilmelding hurtigst muligt og senest 18. august 2022 for at være med i de gratis prøvegange. Tilmelding er nødvendig.

Fortrudt tilmelding: Så send os en mail senest søndag 4. september 2022 på musikskolen@assens.dk og bed om udmeldelse. Ellers er din tilmelding bindende for minimum 2 rater fra dato for udmeldelse. (Se vores regler for udmeldelse og brug af sikker mail på siden "Regler og vilkår"). 

Pris: 10 opkrævninger på hver 100 kr. Opkrævning sker automatisk én gang pr. måned via betalers E-boks.
På den første rate opkræver vi et tilmeldingsgebyr på 50 kr. (Det opkræves kun én gang pr. elev pr. sæson).
Rate 1 og rate 2 opkræves samlet til betaling 1. oktober.

Se vores prisoversigt her

Læs om vores regler og vilkår her

Særligt for soloelever: Du kan tilmelde dig Instrumentværksted, og så bliver du tilbudt at være med helt gratis, hvis der er en ledig plads!

 

Tid og sted

 

Se tilbud på Frøbjerg-Orte Friskole her

Se tilbud i Fyrtårn Tommerup her

Se tilbud på Tommerup skole her

Se tilbud på Vissenbjerg skole her

Se tilbud på Aarupskolen her


Du kan også her se en samlet oversigt over, hvilke fag du bl.a. kan gå til i hvilke lokalområder

Ønsker til andre steder med Instrumentværksted


Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har ønsker om hold andre steder end dem, vi udbyder. For at vise interesse kan du via vores webtilmelding tilmelde dit barn til vores opsamlingsliste og gerne skrive i kommentarfeltet i tilmeldingen, i hvilket lokalområde I ønsker undervisning.

I er ikke bundet af tilmeldingen. I hører fra os, så snart vi kan tilbyde et hold og kan så herefter afgøre, om I vil tage imod pladsen.

 

Tilmelding


Tilmeld dig via vores webtilmelding.
Du kommer til tilmeldingssiden ved at trykke på den orange bjælke.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding!

Tilmelding i løbet af sæsonen


Du kan altid tilmelde dig i løbet af sæsonen – altså også efter de gratis prøvegange i uge 34 og 35. Så ser vi, om der er plads på holdet og om der er mulighed for, at du kan starte. Ellers står du på vores opsamlingsliste, og så kontakter vi dig, så snart der bliver en ledig plads.

Prisen reguleres i forhold til din startdato.

 

Andre tilbud til dig i 2. kl.


Der kan i nogle tilfælde være mulighed for, at elever fra 2. kl. kan deltage på solofag og gruppeundervisningsfag.

Læs mere på siden "Hvor gammel skal/kan man være?"