Spil med
Fede fællesskaber, fordybelse og store oplevelser!
De fleste af de børn og unge, der kommer i musikskolen finder stor værdi i at spille sammen. Musik med andre giver mening og det inspirerer! Sammenspil er bl.a. orkestre, bands, kor, camps og koncertprojekter. Det at spille sammen hænger naturligt sammen med det at lære at spille.
Vi vægter denne del af musikken højt, og derfor er musikskolens prisstruktur sådan, at det er gratis at deltage i sammenspil for musikskoleelever, der allerede går til undervisning med betaling.
Som musikskole er der ikke noget, der rører os dybere, end når børn og unge sammen er helt tilstede i nuet, i musikken. De er modige, fokuserede og spiller hinanden gode. Tilbagemeldingerne fra utallige forældre er, at de bliver både rørt og stolte over at opleve deres børn spille sammen.
Har du særlig lyst og vilje, tilbyder vi på vores Talentlinje de bedste forudsætninger for musikalsk udvikling – endda helt gratis!
Video fra Music Camp
-et af musikskolens årligt tilbagevendende sammenspilstilbud.