Talentlinjen
Talentlinjen er Assens Musikskoles tilbud om støtte, via en talentpulje, til et mindre antal elever med et særligt musikalsk talent, gå-på-mod og lyst til at øve flittigt på deres instrumenter.
En talentlinjeelev:
- er instrumental-/sangelev på et godt niveau i forhold til alder og den tid, han/hun har modtaget undervisning.
- er indstillet på at øve sig hver dag.
- har tid og lyst til at optræde for og med andre.
- deltager i talentlinjens aktiviteter.
Klik for at læse mere.
For at søge om optagelse skal du:
- have en anbefaling fra din lærer (læreren sender den til os på mail).
- sende en mail til musikskolen@assens.dk senest 30. marts 2012. Skriv i mailens emnefelt: "Elevansøgning talentlinjen 2012-2013" og skriv i mailen en kort begrundelse for, hvorfor du søger på talentlinjen.
- til optagelsesprøve på dit instrument i 1 eller 2 musikstykker, som du selv og din lærer vælger og som du er glad for at spille/synge.
- til en lille samtale hos bedømmelsesudvalget.
Optagelsesprøve:
Snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb får du besked om tidspunkt og sted for din optagelsesprøve, som normalt afholdes i maj måned. Du skal være tilmeldt den kommende sæson for at kunne komme til prøve.
Senest i slutningen af juni får du besked, om du er optaget på talentlinjen.
Undervisningstilbud:
Hvis du bliver optaget, laver musikskolen en individuel aftale med dig og du kan f.eks. få tilbudt enten mere undervisningstid hos din lærer eller et instrumentalt/vokalt bifag. Tilbuddet kunne også være teori- og hørelæreundervisning eller akkompagnement afhængigt af, hvad vi skønner, du har mest brug for.
Den ekstra undervisning bevilges kun for én sæson ad gangen, dvs hvert år skal du indstilles af din lærer til en ny optagelsesprøve.
Du skal fortsat betale den almindelige pris for at gå i instrumentskolen, og vi anbefaler, at du tilmelder dig 25 minutters soloundervisning om ugen. Hertil kommer så den gratis ekstra støtte fra talentpuljen.
Som udgangspunkt kan du samlet set max. få i alt 40 minutters soloundervisning pr. uge - f.eks. køber du 30 min. undervisning og får måske tildelt yderligere 10 min. undervisning fra talentpuljen = totalt 40 min. undervisning pr. uge.
Hvis du ønsker at købe mere tid, bedes du sende en begrundet ansøgning til musikskolen.
Bevillingsudvalg:
Niels Thåstrup, musikskoleleder
nitha@assens.dk 64 74 69 02
Mette Nordtorp, souschef
menor@asssens.dk 64 74 69 04
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.