Sitemap Tekstversion Få siden læst op Udskriv Søg

Orkestre

Det Fynske Blokfløjteorkester (FABLO)
FABLO er et blokfløjteensemble for musikskolens dygtigere blokfløjteelever, der spiller på blokfløjterne alt, tenor, bas og dybere blokfløjter. Orkesteret består lige nu af 19 blokfløjtespillere i alderen 12 til 20 år. FABLO administreres af Assens Musikskole.
Klik her for at læse mere om FABLO


Fyns Amts Ungdomssymfoniorkester (FAUST)
FAUST har en fast besætning på 40-50 unge mennesker i alderen 15-25 år – fortrinsvis fra musikskolerne, Musikalsk Grundkursus (MGK) og konservatorierne. En ret stor del af de unge mennesker fortsætter med at beskæftige sig med klassisk musik på højt niveau blandt andet pga. den ballast FAUST har givet dem. FAUST administreres af Assens Musikskole og orkesterprøverne foregår på Vissenbjerg Skole.


Fyns Ungdoms Big Band (FAUB)
FAUB er et elite bigband for unge fynske musikere i alderen omkring 15-25 år. I FAUB kan de prøve kræfter med bigband-disciplinen på et højt niveau. Alle medlemmer er håndplukkede og mange går siden hen og bliver morgendagens professionelle musikere. Orkesteret har et højt kunstnerisk ambitionsniveau og der spilles moderne såvel som det klassiske traditionelle bigband repertoire.


Odense Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester, der er et af Danmarks fem landsdelsorkestre, blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til omkring år 1800. Fra at være et teaterorkester, som også spillede symfonisk musik, fremstår orkestret i dag som et moderne symfoniorkester med et højt aktivitetsniveau og under stadig udvikling. Odense Symfoniorkester har 73 fastansatte medlemmer. Orkestret giver årligt ca. 100 koncerter med et repertoire, der strækker sig fra barokken til vor egen tids musik.


Denne side er sidst opdateret: 13.2.2010