Musik & Ungdom
Musik & Ungdom er en landsdækkende organisation med et netværk fyldt med muligheder for alle med interesse for musik.
Musik & Ungdom er den danske organisation af JMI, som er verdens største ungdoms- og musikorganisation med medlemmer i over 40 lande. Hvert år afholdes der 13.000 koncerter for og med børn og unge. Musik & Ungdom giver mulighed for, at du kan deltage i en række af dem, og yder derudover også økonomisk støtte til det.
Læs mere på
www.musik-ungdom.dk
Damusa
Assens Musikskole er medlem af
Damusa, der er en sammenslutning af musikskolebestyrelser i Danmark. Foreningen har til formål at fremme driften af musikskoler i Danmark og gør et stort arbejde på det landspolitiske plan, bl.a. i forbindelse med lovgivning om musikskole-virksomhed.Foreningen afholder kurser og konferencer for musikskoleansatte og bestyrelsesmedlemmer. Damusa har stiftet Årets Musikskolepris.
Dansk Amatørmusik (DAM)
Dansk Amatørmusik er en organisation, der består af de klassiske kor- og orkesterorganisationer i Danmark.
Organisationen arbejder for at udbygge det interne musiksamarbejde og skabe større synlighed i det danske musikliv både i forhold til det officielle kultur- og undervisningsmiljø (ministerier, institutioner, musikskoler m.fl.) og i forhold til musiklivets øvrige aktører. Du kan læse mere om DAM på
www.danskamatormusik.dk